Terrazzo er et italiensk ord og er i det bygningstekniske sprog en betegnelse for gulvbelægninger med knuste marmmorskærver. Det er iblandet cement som bindemiddel og slebet til en mat/blank overflade, som fremtræder æstetisk og bevarer sit skønhedspræg. Tidligere blev der anvendt hydraulisk kalk og gips som bindemiddel i stedet for cement.
Gennem tiden har interessen for terrazzobelægning været stigende, og disse belægninger tilfredsstiller ud over de ætetiske krav også kravet om lang og god holdbarhed, slidstyrke og vedvarende smukt udseende. Der er betydeligt større variationsmuligheder, end der var tidligere i forbindelse med farvetilsætning til terrazzo samt ved brug af mekaniske slibemidler, hvorfor forudsætningerne for at fremstilling af smukke terrazzogulve i dag er de bedst mulige.